Nye butikker på plads i Broen
’Telia’ og ’I am’ er de to seneste lejere i rækken af butikker i BROEN Shopping, som nærmer sig udsolgt
Alt går som planlagt med Esbjerg nye butikscenter BROEN Shopping, som åbner mandag 10. april. Og nu kan centret også føje to nye butikker til listen. Det er 'Telia' og 'I am'.
”Vi er glade for at kunne byde endnu to stærke brands velkommen i BROEN Shopping. 'Telia' har populære og velkendte butikker, og 'I am' er et globalt brand med smykker og accessories, som er relativt nye på det danske marked”, siger direktør Robert Andersen fra TK Development, som sammen med Capman Real Estate står bag byggeriet af BROEN Shopping, i en pressemeddelelse.
Med 'I am' nærmer BROEN Shopping sig nu tyve brands, som ikke i forvejen er repræsenteret i Esbjerg. Man kan blandt andet glæde sig til fashion brands som Kings & Queens, Glitter, Blend, B Young, Creme Fraiche, Fransa, Hunkemöller, Beauty Team, H&M Home, Skechers og Plaza; kæderne We Cover You, H&N Nails og Panduro Hobby samt spisesteder som Burger King, Vivaldi og The Burger.
Åbningen af centret bliver mandag den 10. april kl. 10.00.
”Vi glæder os meget til at komme i gang, og vi er sammen med lejerne godt i gang med at planlægge en fantastisk åbning, hvor der de tre første dage vil være åbent fra klokken 10.00 til 22.00”, siger centerchef Janni Baslund Dam.