Kvinde afværger indbrud
Arkiv
En kvinde var opmærksom og observerede lyskegler i en have tæt på hvor hun boede. Det viste sig at tre indbrudstyve var ved at prøve at bryde ind gennem vinduet i et hus på Lykkesvej i Varde. Hun råber dem an, og i og med de bliver overrasket, flygter de fra stedet gennem haven og ind i en nabohave over mod Savvænget og forsvinder.
Varde Politi får anmeldelsen onsdag klokken 23:12. Det hele går så hurtigt, at der ikke rigtig er noget signalement af dem, og kvinden hører heller ikke samtale mellem dem. Hvis nogen skulle have set nogen løbe fra haven på Lykkesvej, vil Varde Politi gerne høre fra dem på tlf. 114.