Fortsæt til indhold

Redningsaktion endte med tur på skadestuen

Uddrag fra Fyns Politis døgnrapport

Arkiv
Arkiv

Fyns Politi blev lørdag klokken 14. 51 kontaktet af en person, der natten til lørdag overværede to mænd, der slog løs på en person for derefter at efterlade ham ved Klingenberg. Personen forsøgte at hjælpe personen, der havde modtaget slagene. Han endte dog med selv at få tæsk af gerningsmændene, som kom tilbage. Efter en tur på skadestuen kunne han konkludere, at slagene i ansigtet havde kostet ham en brækket næse.
Lørdag formiddag blev Fyns Politi ligeledes kaldt ud til Carl Brochs vej, hvor en konflikt udviklede sig til et større slagsmål mellem to personer. Den ene slog den anden i hovedet og på armene med knyttede næver, hvorefter han forlod stedet i en personbil med to andre personer. Bilen blev senere standset af Fyns Politi i nærheden.

Døgnet i øvrigt

Vold mod tjenestemænd
Fyns Politi blev lørdag morgen klokken 06.27 kaldt ud til McDonald´s ved Brandts Passage. Her havde en vagt været i håndgemæng med en person, der forsøgte at undslippe ved politiets ankomst. Det lykkedes dog ikke personen at slippe væk, da politibetjentene løb ham op. Anholdelsen udviklede sig imidlertid dramatisk, da den ene betjent blev slået i hovedet, mens den anholdte også slog ud efter den anden betjent.
Færdselsuheld

En cyklist blev lørdag morgen klokken 06.54 påkørt på Kløvervænget, da personen ville svinge til højre af Sdr. Boulevard. Cyklisten fik umiddelbart ingen svære skader ved sammenstødet.
Spirituskørsel

To personer blev søndag på henholdsvis Vesterbro og Thorslundsvej stoppet med for meget alkohol i blodet.
(snj)