Kærestesorger? Butikstyv stjal øl, kleenex og fyrfadslys
Arkiv
Det er muligt, han havde kærestesorger og manglede rekvisitter til en tudetur, men det kan også være, han bare var løbet tør for diverse.
I hvert fald stjal en butikstyv i et supermarked på Nyborgvej tirsdag kl. 12 følgende varer:
En pakke Kleenex
10 dåseøl
En flaske hvidvin
50 fyrfadslys
En pakke toiletpapir
Samlet set var der varer for 164,40 kroner. Tyven stoppede varerne i en rygsæk og plastikpose og forlod butikken uden at betale.