Ejerlejligheder på Trianglen tager form
Byggeskiltet er sat op, og gravemaskinerne er ved at indfinde sig. De kommende ejerlejligheder på Trianglen, som kommer til at ligge nabo til den hvide facet, tager så småt form.
Det er Home Vejle, der skal stå for salget af de 32 ejerlejligheder og Mette Hjære, projektchef hos Home Lynggaard & Hansen siger i en pressemeddelelse.
"Processen med at sikre den optimale indretning af ejerlejligheder er nu veloverstået og nu glæder vi os til at se projektet skyde i vejret. Vi har længe manglet ejerlejligheder direkte i Vejle centrum, så det bliver et spændende projekt at følge".
De første købsaftaler er allerede underskrevet, og yderligere fem lejligheder er reserveret. De kommende køberne kan flytte ind 1. december 2018, og det passer mange af de interesserede kunder ret godt.
”Flere af de potentielle købere har en bolig, som skal sælges. Og denne tidsplan får vi til at passe med indflytningen til købers kommende bolig," udtaler Patrick Buchholdtz, som også står for salget af boligerne i Trianglen sammen med de øvrige medarbejdere hos Home Vejle.
"Jeg er især begejstret for de store vinduespartier og de store altaner, hvorfra mange af lejlighederne har en helt fantastisk udsigt over fjorden og byen," siger Patrick Buchholdtz.
Det er KPC fra Herning, som er bygherre og Arkitema, som har tegnet bebyggelsen.
Priserne starter fra 1.995.000, og der er flere forskellige lejlighedsstørrelser fra 106 m² - 175 m² + altaner.
Parkering lige med ejendommen og der er mulighed for at tilkøbe parkeringsplads i en lukket parkeringskælder.
"Jeg er overbevist om, at disse lejligheder alle er solgte, inden byggeriet står færdig," siger Patrick Buchholdtz.