Endnu et indbrud på tandklinik
Mikkel Hansen
Der var i går aftes indbrud på tandklinikken ved Humlehøj-Skolen i Sønderborg.
Der var også indbrud på tandklinikken natten til tirsdag i denne uge. Her blev der stjålet flere Arne Jacobsen-skalstole, som dog senere blev fundet igen.
Politiet formoder, at netop designerstolene endnu engang var målet for tyveknægtene.
Tyvene blev dog skræmt væk, inden de nåede at stjæle noget.
Indbruddet skete klokken 18.47, og der blev observeret to unge mænd i området, der talte udenlandsk. Den ene kørte bort på en knallert.
Vidner i sagen kan kontakte Sønderborg Politi på tlf. 114.