71-årig kvinde fik stjålet sit dankort
En 71-årig kvinde fik i går stjålet sit dankort, som efterfølgende blev misbrugt. Det skete mellem klokken 12.30 og 13 i Østergade, hvor kvinden blev stoppet af to mænd, der snakkede engelsk til hende.
Det lykkedes mændene at få afledt kvindens opmærksomhed og efterfølgende fik de snydt sig frem til kvindens dankort.
Kvinden har heldigvis fået et godt signalement af de to tricktyve.
Den ene beskrives som en mand af mellemøstlig udseende, 40 til 45 år gammel, 170 til 175 centimeter høj, almindelig af bygning, kort sort hår, trimmet skæg, der var gråsprængt, og så var han iført en grå frakke.
Den anden beskrives ligeledes som en mand af mellemøstlig udseende, 50 til 55 år, 165 til 170 centimeter høj, kraftig af bygning, gråsprængt kort hår, trimmet gråt skæg, og så var han iført sort tøj.
Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde de to tricktyve, skal man ringe 1-1-4.