Fortsæt til indhold

Seniorerne i Hvidovre Kommune bliver mere og mere socialt aktive - især digitalt

Meget tyder på at det sociale er en vigtig del i borgernes liv og hverdag, men det er ikke alle der har det store sociale netværk. Vi kender alle det med at have en specifik interesse eller hobby, men dem i vores omgangskreds deler den måske ikke med o

Arkiv
Arkiv

Hvidovre Kommune har i samarbejde med Boblberg gjort det lettere for deres borgere at skabe sociale relationer. På borger til borger portalen er det fritidsinteresserne der binder folk sammen. Det er borgerne selv der skaber indholdet på siden, ved at oprette en “bobl” som opslagene på siden kaldes. Der vil derfor være noget for enhver. Portalen er en gratis service til borgerne, hvor sikkerheden er af høj prioritet i forhold til brugernes oplysninger. Desuden er siden fri for reklamer og man kan til enhver tid slette sin profil.

Boblerne

Det bobler med aktiviteter til seniorerne. Hvis du f.eks. mangler selskab på din rejse kan du finde en rejseven, både seniorer og andre i alle aldre. Du kan tage med på en hyggelig tur i det fri, både hvis du er kørestolsbruger eller blot har interesse for dette, men hvis du hellere vil blive indenfor i varmen, er der rig mulighed for at finde nogle at dele en kop kaffe med. Du kan også være med at gøre en forskel og blive frivillig, ved f.eks. at strikke babysokker til sundhedsplejen, eller blive reservebedste for en familie.

Det gode samvær

Det sociale fællesskab er allerede aktivt i form af gode tiltag, så som IT-kurser hos Ældre Sagen, strikkecafé på Hovedbiblioteket og bankospil med Venskabskredsen i Avedøre Kirke. Boblberg blev venligt modtaget til alle tre arrangementer af de søde borgere, der tog godt imod konceptet og nu også er begyndt at boble.

Skal du også være med til at boble?

Alle aktiviteter er uforpligtende både til de private og til de frivillige, så det kan planlægges efter ens eget skema. Du kan derfor være sikker på at finde noget. Klik dig ind på boblberg.dk og find din nye vennekreds i Hvidovre Kommune.