Fortsæt til indhold

Trafikken generes på Assensvej ved motorvejen

Strækning på Assensvej bliver sat markant ned i fart, da entreprenører skal flytte ledninger

Arkiv
Arkiv

Lige nu foregår der gravearbejde i området syd for til- og frakørsel 52 på den fynske motorvej, da den skal ombygges.
Det betyder, at der i den kommende weekend bliver mindre plads til trafikanterne på Assensvej.
Således bliver Assensvej snævret ind i både retning mod Assens og Odense i følgende tidsrum:
Fra og med fredag 17. feb. 2017 kl. 21:00.
Til og med mandag 20. feb. 2017 kl. 05:00.

Trafikanterne kan dog stadig benytte sig af Assensvej, men hastigheden bliver på strækningen sat ned til 50 kilometer i timen.
Politiet vil være til stede for at dirigere trafikken og forhindre køer på motorvejen.
Lørdag d. 18. februar og søndag d. 19. februar i tidsrummet 9-20 vil hjemmeværnet desuden være til stede og hjælpe politiet med at få afviklet trafikken, oplyser vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
(emhe)