Fortsæt til indhold

Ny profilinstitution klar til august

Idrætsinstitution på Cirkusgrunden kommer til at rumme 180 børn

Arkiv
Arkiv

Torsdag var der rejsegilde for den kommende stor-institution i Hvidovre - og det, indtil dagen, gode vintervejr har betydet, at arbejdet skrider fremad efter tidsplanen. - Det er kun et halvt år siden, at vi tog første spadestik til den her dagsinstitution, og vi har været heldige med ikke at blive bremset af vejret, sagde borgmester Helle Adelborg blandt andet i sin tale til rejsegilde af den sneklædte institution. Dagtilbudet på Cirkusgrunden kommer til at rumme i alt 180 børn. I første omgang skal børnene fra børneinstitutionen Enghøj i Avedøre Stationsby flyttes til det nye tilbud. Institutionen forventes at blive en idrætsinstitution og er den første nybyggede siden Tinsoldaten i Avedørelejren blev opført i 2002. Profilinstitutionen er således en del af kommunens 10-årsplan for daginstitutionsområdet. Den forventes at være klar til indflytning i august 2017. Institutionen er tegnet af RUBOW Arkitekter. - Det er vigtigt, at den her institution kommer til at opfylde det behov der er, sagde borgmester Helle Adelborg desuden i sin tale før arkitekter, entreprenører, håndværkere og kommunale repræsentanter kunne gå i gang med trakteringen og en rundtur i bygningen, som den ser ud nu.key