Fortsæt til indhold

Det skal se naturligt ud

Hegn langs Kystagerparken erstattes af sten - men det er ikke helt let at finde stenene

Arkiv
key

Derfor er det lave og i øvrigt faldefærdige hegn, der i rigtig mange år har afgrænset Kystagerparken ud til Nordre og Søndre Kystagervej, nu ved at blive skiftet ud. Arbejdet begyndte i efteråret og færdiggøres efterhånden som Hvidovre Kommunes Vej- & Park-afdeling får de sten, der skal bruges til udskiftningen. - Fodhegnene langs Kystagerparken er så faldefærdige, at de skal udskiftes. Og så mener vi, at fodhegnene er et fremmedelement i naturen. Derfor udskifter vi dem med de store sten. Det er mere naturligt ud til et naturområde, siger kommunens Vej & Parkchef Michael Daugaard til Hvidovre Avis.

Nødvendigt hegn

Han fortæller samtidig, at det er nødvendigt at have et hegn ud til Kystagerparken, hvis man vil undgå biler i området. - Vi har overvejet en grøft-løsning, der kunne forhindre biler i at køre ind i Kystagerparken, men det er et større arbejde og stenene er både en billigere og en pænere løsning, siger Michael Daugaard. Han tilføjer imidlertid, at det ikke er let at skaffe de relativt store sten til hegnet. - Vi startede i efteråret og efterhånden som vi finder sten, så fylder vi på ad hoc, som vi har mulighed for det, og som der er gravearbejde i kommunen, hvor vi finder stenene, slutter han.