Fortsæt til indhold

Sådan går det med planen for daginstitutionsområdet

En række ombygninger, sammenlægninger og nybygninger af de lokale daginstitutioner er på vej

Arkiv
key

Bag planen var en erkendelse af, at flere institutioner i Hvidovre var og fortsat er udslidste, og at det derfor var nødvendigt at se langsigtet på en udvikling af området. Den kommende profilinstitution på Cirkusgrunden er en del af 10-årsplanen og blev vedtaget opført, fordi den nuværende dagsinstitution Børnehuset Enghøj har til huse i utidssvarende, midlertidige pavilloner. Børnehuset Enghøj har eksisteret i ca. 30 år og har bygningerne kan betegnes som værende i meget dårlig stand. Profilinstitutionen på Cirkusgrunden skal således erstatte Børnehuset Enghøj. Det er ikke politisk afgjort, hvad der skal ske med de bygninger, som Børnehuset Enghøj ligger i.

Status på 10 årsplanen

Siden 10-årsplanens vedtagelse i 2014 er der imidlertid sket ændringer af 10-årsplanen, idet børnetallene for Hvidovre Kommune har ændret sig. - Som en del af budget 2017 blev det besluttet at revidere den nuværende 10-årsplan, således at der tages højde for udviklingen i børnetallene, fortæller Susan Bjerregaard, der er konstitueret Børne- og Velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune. Med revideringen ser situationen for de lokale børneinstitutioner således ud: Børnehusene Krogen og Stenen er blevet sammenlagt til Børnehuset Krogstenshave, og udbygningen er afsluttet. Et højere børnetal i dagtilbuddet indfases i 2017. Renoveringen af Børnehuset Cirklen er under projektering og gennemføres i 2017. Der er truffet beslutning om at anvende de ledige lokaler i tilknytning til Børnehuset Baunevangen til Hvidovre Kommunes sprogtilbud “Sproguglerne”. Renoveringen af lokalerne er afsluttet. Der er truffet beslutning om at lukke Børnehuset Kernehuset, når det ny dagtilbud på Bytoften er klar til at modtage børn. Kernehuset er blandt de dagtilbud i 10-årsplanen, som skal udfases. - I samme anledning har kommunen varslet det selvejende dagtilbud Hvidovregade 47, at driftsoverenskomsten opsiges, lyder det fra Susan Bjerregaard.

Dagtilbud på Bytoften klar i 2019

Det ny dagtilbud på Bytoften forventes at stå klar ultimo 2019. Det nye børnehus har en kapacitet på ca. 180 pladser. Vuggestuen Kærgården er sammen med Rebæk Søpark Børnehave blevet sammenlagt til dagtilbuddet Immerkær, der nu udgør en fælles integreret institution. Børnehuset Friheden er blevet udvidet og indgår nu i Børnehuset Oceanet. Myretuens lokaler, der er omtalt i 10 års planen, anvendes ikke længere til dagtilbud. Der er i Budget 2017 truffet beslutning om, at Børnehuset Kirsebærhuset skal udvides. Arbejdet begynder i 2017.