Efterskoleelever tapede forstander op på væggen
Forstander Rasmus Andersen på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole måtte tage én for holdet, da han lod sig tape op på væggen med Gaffa. Det havde han sagt ja til, hvis eleverne nåede op på 400 sms-donationer i deres kreative kampagne Pay for Punishment, de har lavet for at samle ind i Danmarksindsamlingen i år.
For at skabe opmærksomhed lover eleverne at udføre forskellige handlinger alt efter hvor mange sms-donationer, de samler. Det har f.eks. betydet at eleverne tog en dukkert i Nysø i minus 6 grader. Se her: https://www.facebook.com/vgeprojektledelse/videos/579593805578263/
Hvis de skulle nå 10.000 sms-donationer, har eleverne tilbudt at de ikke vil spise flere kanel-snegle i år, hvilket ellers er deres yndlingsspise. De regner vist ikke med at nå det mål.
Nogle af eleverne har også skrevet en støttesang. De har helt selv skrevet tekst og musik og selv lavet instrumenteringen, det vil sige sat instrumenter på og så har de selv filmet og optaget lyden i efterskolens studie. Man kan høre den på YouTube:
https://www.youtube.com/watch?v=9zUjlQm_JKA&feature=share
Sangen indgår som et af projektledelses-holdets projekter i forbindelse med Danmarksindsamlingen. I forbindelse med Danmarksindsamlingen har efterskolerne tradition for at konkurrere med hinanden om hvem der kan indsamle flest penge. Indsamling af sms-donationer er en af de metoder efterskolerne bruger. Lige nu ligger på anden pladsen i denne indsamling. Støttesangen skal bruges til at samle endnu flere sms-donationer. Se mere her http://www.efterskolernesdanmarksindsamling.dk/
Lørdag aften er der stort show på tv i forbindelse med indsamlingen.