Fortsæt til indhold

Politiet jagter gerningsmand bag to indbrud

Arkiv
Arkiv

Det er formentlig den samme gerningsmand, der står bag to indbrud i villaer i Danmarksgade i Vamdrup.
I hvert fald ligner både fremgangsmåde og tyvekoster fra de to indbrud hinanden så meget, at Sydøstjyllands Politi regner med, at indbruddene er begået af den samme person.
I begge tilfælde er ruder i villaerne blevet knust med en sten, hvorefter der er forsvundet forskellige designerting; blandt andet lamper og Kay Bojesen-figurer.
Indbruddene er sket i tidsrummet mandag klokken 12 til tirsdag klokken 11. Politiet hører gerne fra folk, der kan have set noget mistænkeligt i dette tidsrum.