Fortsæt til indhold

Naturen er fattig i Hvidovre

Nu er det muligt at se, hvordan naturen egentlig har det i Hvidovre Kommune. Naturkapitalen er en oversigt over kommunens naturværdier og viser, at naturen trænger til en hjælpende hånd

Arkiv
Arkiv

Det viser den såkaldte naturkapital, der er lavet af forskere på Aarhus Universitet på baggrund af data fra det nationale biodiversitetskort. Ud af 100 mulige point scorer Hvidovre 18 og placerer sig et stykke nede af listen over kommunernes naturværdi - på en 65. plads ud af landets 98 kommuner. Med en scorer på under 20 point kategoriseres naturen som fattig. Den lave placering skyldes, at meget af kommunen er bebygget, men også at de arealer, hvor der er varieret og rig natur, ikke fylder særlig meget. I Hvidovre markerer eng og mose sig som natur, der er så god, at den vækker interesse uden for kommunen selv og er særlig værdifuld. Grønne arealer i byen trækker Hvidovres samlede placering lidt op.