Fortsæt til indhold

21-årig sparket og slået

Arkiv
Arkiv

Klokken 17.40 onsdag fik politiet en anmeldelse om et voldeligt overfald ved skøjtebanen på Torvet i Esbjerg.
Der er tale om en 21-årig anmelder, der er blevet tildelt både spark og knytnæveslag efter, at han havde bedt en gruppe unge mennesker om at stoppe med at kaste med snebolde og genere folk på skøjtebanen.
Det skulle han altså ikke have gjort, for det resulterede i overfaldet. Flere vidner har set episoden, og ifølge politiet beskrives voldsmanden som en mand på cirka 23-27 år, 170-180 cm. høj, talte dansk, ikke af etnisk dansk herkomst, iført en grå cap samt blå bluse, mørke bukser og jogginsko.
Ved du noget, så hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.