Idrætspolitik sendt i høring
Spændende forslag for fremtidens lokale eliteidrætspolitik
oas
Helt som forventet nikkede også medlemmerne af økonomiudvalget ja til at sende det spændende forslag videre. Hvidovres idrætsforeninger, ungdomsskoler, gymnasium samt skolebestyrelserne har nu otte uger til at forholde sig til de strategiske visioner for kommunens arbejde med eliteidræt frem mod 2020. Som omtalt i sidste uges avis indeholder politikken en definition af eliteidræt i Hvidovre Kommune, samt overordnede målsætninger, visioner, indsatsområder og målepunkter i forhold til tre punkter: Udøvere, foreninger og samarbejde. Høringsperioden slutter den 30. april.