Fortsæt til indhold

Mere frihed til medarbejderne

Arkiv
Arkiv

Karina Lorentzen
spidskandidat til byrådet for SF
Sindalvej 4
6000 Kolding


Vil du gerne kunne gå op og ned i arbejdstid, når det passer sammen med din livssituation? Det viste en undersøgelse på Kulturnatten, som SF foretog, var det største ønske af dem alle, når det drejer sig om at minimere stress.

Det var baggrunden for, at SF allerede til budgetforhandlingerne i 2016 fik lovning på at få undersøgt, om der kan skabes en ret til at gå op og ned i tid. Vi oplever nemlig, at pædagoger og SOSUer bliver skuffede over, at de må nøjes med deltidsjob, bedst som de er nyuddannede og mest motiverede. Omvendt sukker mange børnefamilier efter mere tid med børnene.

I SF vil vi gerne give medarbejderne friheden til at planlægge deres arbejdstid. Vi tror på, at flere vil være glade for deres arbejdsliv længere, og færre vil blive stressede.
Det bedste ved det hele er, at det kan lade sig gøre. SF"s sundhedsborgmester i København har nemlig i et år givet medarbejderne mulighed for at forhandle deres arbejdstid - med stor succes.

Vi afventer spændt, hvad undersøgelsen bringer, men det er vores klare forventning, at også Kolding Kommunes ansatte få den mulighed og efterlever det københavnske eksempel.