Fortsæt til indhold

Munter barokmusik

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Musikforening er nu klar til den første koncert i det nye år.
Lørdag 4. februar leverer 'Violonbanden' et festligt program med værker af mange forskellige komponister fra baroktiden.
Titlerne på de forskellige stykker spænder lige fra 'Kongen af Danmarks Gaillarde' over 'Klingende Geografi' til 'Galdestensoperation', og da musikerne er kendt for at fortælle om musikken på en meget humørfyldt måde, skal der nok blive grund til at få smilet frem, lyder det i en pressemeddelelse fra Sønderborg Musikforening.
Instrumenterne i ensemblet er sang, violin, barokbasun, gambe og cembalo.
'Violonbanden' er et af Danmarks ældste kammerensembler og har sin base på Rosenborg Slot.
Koncerten finder sted i Riddersalen på Sønderborg Slot og begynder kl. 16
Billetter kan købes ved indgangen eller på www.billetten.dk gish