Fortsæt til indhold

Gratis kontaktlinser til vinterferien

Vinteren er højsæson både for skiferie og aktive rejser til sydens sol. Synoptik i Hvidovre Stationscenter har i år et godt tilbud til de rejselystne: prøv kontaktlinser gratis, hvis du skal på ski eller anden aktiv ferie

Arkiv
Arkiv

- Mange danskere har opdaget, at endagslinser er en rigtig god løsning til for eksempel skiferien. Det er forbundet med en vis risiko at stå på ski med briller, og man risikerer også at få brillerne ødelagt, hvis uheldet er ude. Vi vil rigtig gerne hjælpe med til, at færre kommer hjem fra skiferien med ødelagte briller og skader, og derfor tilbyder vi nu, at man gratis kan låne endagskontaktlinser til ferien. Og så hjælper vi naturligvis gerne med at sammensætte et kontaktlinseabonnement, som matcher det konkrete behov, hvis kunden efterfølgende vil kunne veksle mellem briller og linser også i hverdagen, siger Linda Alnor, der er produktchef for kontaktlinser og brilleglas i Synoptik.

En Ferrari uden kørekort

Manglende komfort og dug på glassene er ikke de eneste udfordringer, hvis man står på ski med briller på. Det kan den erfarne skilærer og tidligere demoløber for Dansk Ski Forbund, Nikolaj Thomassen, bekræfte. - Der er masser af både praktiske og sikkerhedsmæssige grunde til, at kontaktlinser kan være en bedre løsning end briller på skiferien. Eksempelvis gør moderne ski, at skiløberne kører meget hurtigere end tidligere, også uden at færdighederne nødvendigvis er fulgt med, siger Nikolaj Thomassen og uddyber: - Mange har populært sagt fået en Ferrari uden helt at have kørekortet til den. Tidligere krævede det mere teknik at komme op i høj fart og dermed også mere erfaring. Sådan er det ikke længere, og kombinationen af høj fart og manglende øvelse kan føre til nogle ret voldsomme styrt og sammenstød, siger Nikolaj Thomassen. Han peger desuden på, at det perifere syn er vigtigt, når man løber på ski og skal undgå sammenstød. - Det er typisk ud af øjenkrogen, man ser faren. Her er kontaktlinser en bedre løsning end briller, fordi linser giver et bredere synsfelt, forklarer Nikolaj Thomassen.

En time er godt givet ud

Hos Synoptik i Hvidovre er man enig i, at briller og ski kan være en dårlig kombination. Derfor opfordrer butikschef Nora Glømmi Røst til, at man lægger vejen forbi butikken i Hvidovre Stationscenter, hvis man gerne vil høre mere om muligheden for at prøve kontaktlinser med på vinterferien. Det tager cirka en time at få undersøgt øjnene, så man kan få de rigtige kontaktlinser. I samme ombæring får man en generel undersøgelse af øjets sundhedstilstand og en grundig synsprøve. Så er man klar til ferien og godt rustet til at undgå uheld.