Fortsæt til indhold

Ældre mand vågnede op under indbrud

Arkiv
Arkiv

En ældre mand fra Strandhuse havde mandag en ret ubehagelig oplevelse, da han vågnede op fra sin middagslur og opdagede, at han ikke var alene i sit hus.
”Beboeren er noget søvndrukken, da han vågner, så han når ikke at se andet end, at der står to piger i hans stue, som han ikke kender. Da han kommer til sig selv, er de forsvundet fra stedet,” lyder det fra vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Manden beskriver de to piger som mørklødede og unge, og understreger samtidig, at det ikke er nogen, som han kender fra hjemmeplejen.
Da der samtidig var forsvundet 2-3.000 kroner fra en mappe i stuen, arbejder politiet ud fra formodningen om, at de to piger stjal fra den ældre mand.