Fortsæt til indhold

Sæsonafgørende sejr til Attack

Den unge back Mark Bek var med tre scoringer den helt store profil, da Hvidovre Attacks floorballherrer vandt en overbevisende og ekstremt vital 8-3 sejr over AaB

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

På hjemmebanen kom man da også bedst fra start, da første periodes store profil Jannik Engelhardt gjorde det til både 1-0 og 2-1 efter to flotte gennemspillede mål. Trods massivt spilovertag måtte Attack alligevel gå en anelse skuffede til pause med stillingen 2-2. - 2. periode blev dog anderledes overbevisende, fortæller kaptajn Sune Odér. - Her fik man for alvor lagt afstand til gæsterne fra Aalborg. AaB gjorde det heller ikke nemt for sig selv, da de i løbet af perioden først begik straffe og sidenhen også trak et fuldstændigt tåbeligt rødt kort i en alt for satset tackling midt på banen. Straffe og powerplay-situationerne udnyttede hjemmeholdet. Især Mark Bek var i hopla med scoringer i begge situationer... - 5-2 inden sidste periode gav Attack den fornødne ro til at køre en sikker sejr hjem. Mark Bek scorede sin tredje kasse i løbet af perioden, der endte 3-1 til Attack og dermed 8-3, da de tre gange 20 minutter var forbi. Vi var ovenpå fra start til slut. De blev kun rigtig farlige, når vi gav dem mulighed for at køre kontra. Vi havde mindst et niveau mere end dem i dag, og det viste sig da også på tavlen. Jeg glædede mig især over at flere af de unge spillere som Mark Bek og Casper Lindhardt Christensen viste sig frem... Med sejren har Attack nu seks point ned til Helsingør på 9. pladsen i ligaen, hvor de otte bedste skal i slutspil senere på sæsonen. I næste kamp møder man netop Helsingør. En sejr på den svære udebane vil med stor sikkerhed sikre endnu et slutspil Hvidovres herrehold.