Undervisningsministeren besøgte Frydenhøjskolen
Hvordan arbejder Frydenhøjskolen med læringsmål, er skoledagene for lange og hvordan varieres skoledagen for eleverne.
Det var nogle af de emner og spørgsmål, som uddannelsesminister Merete Riisager (LA) stillede, da hun torsdag var på besøg på Frydenhøjskolen.
Under sit besøg på den lokale skole mødte undervisningsminiteren elever og lærere på skolen, der fortalte om deres undervisning og arbejde.
Merete Riisager var især optaget af, om lærerne kunne bruge de mange læringsmål i folkeskolereformen som et arbejdsredskab. Desuden spurgte hun elever og lærere til både gode og dårlige ting ved hverdagen.
- Som folketingspolitiker er det vigtigt at lytte til de professionelle og lytte til, hvilke behov de har, sagde Merete Riisager blandt andet om sit besøg.
Læs mere om undervisningsministerens besøg i næste Hvidovre Avis.