150 blev klogere på uddannelse
150 gæster kiggede forbi UC SYD for at blive klogere på uddannelse, da der tirsdag den 21. februar var informationsmøde i Aabenraa og Sønderborg. Aabenraa havde 100 besøgende, mens Sønderborg havde lidt over 50 gæster til deres arrangement.
En af de besøgende var 20-årige Amanda, som afslutter hf til sommer:
"Jeg vil gerne læse til sygeplejerske, og derfor har jeg valgt at være med i dag. Det giver meget at komme herud og møde nogle af de studerende, høre om deres hverdag her – og så selvfølgelig også at få en masse information om uddannelsen," fortæller hun.
Også Andreas og Bjarke, der lige nu går på højskole, kiggede forbi til informationsmødet.
"Her virker til at være et rigtig godt studiemiljø, og det er fedt, at der er blevet gjort så meget ud af det. Man føler sig virkelig godt taget imod".
De tre veninder, Saskia, Marina og Tanja, bor i Flensborg, men vil gerne læse på pædagoguddannelsen i Aabenraa. Derfor var de også med til informationsmødet
"Uddannelserne i Danmark er bare mere os. Der er et mere uformelt studiemiljø, og man kommer tættere på hinanden som studerende og også med underviserne".
De vil alle tre søge ind på uddannelsen til sommer.
Ny campus
De fire uddannelser: Pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og pædagogisk assistent, flytter sammen i en helt ny campus i Aabenraa fra sommer. Den ny Campus Aabenraa kommer til at danne rammen om et spændende flerfagligt uddannelses- og studiemiljø