Storskraldskalender kan stadig fås på papir
Ikke alle har adgang til at følge den digitale kalender for afhentning af storskrald - men der er hjælp at hente hos Borgerservice
Det oplyser chef for Borgerservice, Margit Hallberg. - Vi printer en papirudgave ud i vores kontaktcenter (Borgerservice, red.) og så kan man bare komme og hente den der. Og hvis man ikke kan komme forbi selv, så sender vi den også gerne, siger Margit Hallberg til Hvidovre Avis. Hun bekræfter, at Borgerservice siden nytår har fået flere henvendelser fra borgere, der manglede den praktiske papirkalender for afhentning af storskrald ved deres bolig. Den digitale version af storskraldkalenderen er indført i Hvidovre Kommune som en del af den generelle digitalisering. Bor man i en havebolig får man afhentet storskrald fire gange om året. Derudover kan man bruge Genbrugspladsen på Avedøre Holme.key