- Jeg arbejder i Hvidovre, fordi de rent faktisk har en aftale..

Af: Magnus Dam Nielsen

Ifølge folkeskolelærer Søren Madsen fik skolerne i Tårnby ikke lavet de fornødne samarbejdsaftaler med kommunen efter reformen. Det har de gjort i Hvidovre, og derfor er han nu lærer på Vestegnen efter 30 år som ansat i Tårnby Kommune. I 30 år var Søren Madsen folkeskolelærer i Tårnby Kommune, men sidste sommer sagde han stop. Et sindrigt tjek-ind-og-tjek-ud-system, fik ham til at føle sig som en fabriksarbejder. I stedet søgte han mod Hvidovre og Langhøjskolen, og det var ingen tilfældighed. - Jeg valgte en skole i Hvidovre, fordi jeg havde hørt fra andre lærere, at Hvidovre havde nogle meget gunstige aftaler med deres kommune. Derudover kendte jeg en lærer fra Hvidovre, som var utrolig glad for at arbejde der. Over hele landet har kommuner oplevet lærerflugt som følge af Folkeskolereformen, og størstedelen har problemer med at få genbesat stillingerne. Således viser en rapport fra Kommunernes Landsforening (KL), at fire ud af fem kommuner har rekrutteringsproblemer. Men Hvidovre er en af de få undtagelser, og det forstår Søren Madsen. Ifølge ham har Hvidovre nogle centrale aftaler imellem kommunen og lærerkredsen været afgørende for hans til- og fravalg af sin arbejdsplads. De aftaler havde Tårnby Kommune nemlig ikke.

Konkrete problemer

- Der er en helt masse i overenskomsten, som er centralt aftalt mellem kredsen og kommunen i Hvidovre. Det vil sige, at lederne ikke har de samme muligheder for at lave lokalaftaler med den lokale tillidsmand i forhold til nogle ting. Der er det kredsen, der går ind og aftaler en central aftale med skoleudvalget i kommunen. Det giver også nogle fordele, som gør ens arbejdsbetingelser lettere. En af de arbejdsbetingelser, som Søren Madsen refererer til i Hvidovre Kommune, som Tårnby Kommune ikke havde, var arbejdstidsreglerne for lærerne, også kendt som lov 409. Han fortæller, at Tårnby Kommunes håndtering af netop dette var hovedårsagen til hans opsigelse. Han kunne ikke længere genkende sig selv i lærerfaget, på trods af sine 30 år i branchen: - Fordi der ikke var en aftale i Tårnby, var jeg udsat for i et helt år, at jeg skulle stemple ud og ind. Jeg havde mit eget kort, så de kunne holde øje med, om jeg var på skolen hele tiden. Jeg følte mig som en fabriksarbejder og mistede lysten til at være lærer i en periode. Det gav nogle helt konkrete problemer, som Søren Madsen og 28 andre lærere i Tårnby ikke kunne leve med: - Det gjorde, at man på ret kort tid oparbejdede et overgangsproblem, så man rent faktisk ikke kunne afspadsere, fordi man ikke måtte afspadsere i de perioder, hvor man havde undervisning. Og hvordan skal man så afspadsere? Så kan man kun gøre det i sin forberedelsestid, og hvordan skal man så få forberedelsestid til den nye undervisning, som man skal forberede?, spørger Søren Madsen. Svaret havde de i Hvidovre Kommune. Her har de i stedet det der hedder tilstedeværelsespligt med mening, forklarer Søren Madsen. Lærerne skal selvfølgelig være til sine møder. Men de ansatte er ikke tvunget til at blive på skolen, hvis de ikke har noget at lave, som han oplevede det i Tårnby Kommune. Søren Madsens første halve år på Langhøjskolen har været, som han havde håbet. Han trives i de rammer, som skolen har sat for ham. Han udelukker dog ikke, at valget godt kunne være faldet på en anden kommune. Andre kommuner er, ifølge ham, også begyndt at lave aftaler med lærerforeningerne. Når det sker, vil Hvidovre Kommune også få rekrutteringsproblemer, forudser han: - Jeg har hørt, at flere kommuner er begyndt på det samme som Hvidovre Kommune. Hvis det sker, får Hvidovre også rekrutteringsproblemer. De var bare nogen af de første, og derfor har de ikke haft problemer indtil nu. Det bliver svært for kommunen fremadrettet, fordi andre også går ind og laver aftaler nu. De kan jo godt se, at de konkurrerer om de lærere, der er. - Men det vil kun være en positiv ting, for det vil betyde, at flere kommuner har fået øjnene op for problematikken, slutter Søren Madsen.