Fortsæt til indhold

Kristoffer Hari hurtigste mand i Danmark

Dansk Rekord og mesterskab til Kristoffer Hari på 60 meter - Festus Asante endnu en gang tæt på EM-kravet på 60 meter

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

Der var på forhånd lagt op til en tæt dyst med klubkammeraten Festus Asante, der med 6,78 sekund i sit indledende heat kun var 4/100 sekund bag ved Kristoffer Hari. Ved udendørs DM på 100 meter var det Festus Asante, der vandt en meget tæt dyst, men lige så tæt blev det ikke denne gang, da Kristoffer Hari vandt med 14/100 sekund. - Jeg syntes, jeg havde noget at bevise i dag efter sommerens nederlag til DM på 100 meter, hvor jeg langt fra havde et optimalt løb, så det var en god revanche i dag, slutter Kristoffer Hari, hvis næste start bliver til Europamesterskaberne om små to uger i serbiske Beograd.

Der var bronzemedalje og personlig rekord til Matthias Hagen ved indendørs DM i Skive.

Ny verden åbner sig

- Kristoffer beviser i dag, at han er klar til sit første internationale seniormesterskab, udtalte en glad sportschef fra Hvidovre AM, Michael Bruun Jepsen. - Kristoffer skal først og fremmest ud og samle værdifuld positiv erfaring frem mod de kommende år, hvor der forhåbentlig venter endnu større internationale opgaver. Det bliver en ny verden for Kristoffer, hvor han kommer til at få nogle stryg indledningsvis, men vi håber også, det er med til at hærde og udvikle ham, så han en dag kommer i en af de store finaler. Vi håber fortsat at få Festus med, og arbejder på at få ham til start enten i Madrid fredag eller på hjemlig grund i næste weekend. Det ville være helt vanvittig, hvis vi kunne få begge to med, og den chance skal bestemt forfølges! Det gik også godt for de andre atleter fra Hvidovre AM, hvor det blev til yderligere hæder med i alt fem DM medaljer. Den forsvarende mester på mændenes 200 meter, Kasper Olsen, var ikke i samme skarpe form som sidste vinter, men det lykkedes alligevel at hjemtage sølvmedaljen efter en hård fight med 22,49 sekund. Klubbens kvindelige sprinteres var med i historiens stærkeste DM-finale på 60 meter og fik en hæderfuld 6. plads med 7,84 sekund. Klubbens stærke kastere gjorde det også godt, da unge Thea Jensen fortsatte sin fine udvikling med at sætte personlig rekord med den tunge seniorkugle. Hun stødte i sin første DM-finale 13,16 meter, hvilket for første gang i DM’s historie ikke rakte til en medalje. Medalje fik der imod Maria Sløk, der med 14,78 meter fik sin 5. sølvmedalje indendørs i kuglestød. Endelig fik 19 årige Matthias Hagen kæmpet sig frem til sin første seniormedalje, da han med personlig rekord på 14,73 meter tog hjem fra DM med en bronzemedalje.

Maria Sløk tog sin 5. sølvmedalje i kuglestød indendørs. Foto: Gunnar Sørensen.