Fortsæt til indhold

Butikstyveri førte til fire sigtelser og en tur til Sjælland

Arkiv
Af Anne Smedegaard

I går klokken 16.50 blev en 51-årig mand fra Sydsjælland taget for butikstyveri i 7-eleven på banegården i Vejle. Manden havde stjålet for 120 kroner øl og kioskvarer, men det var langt fra det eneste, han blev sigtet for den dag.
Da politiet ankom til stedet, stod manden og urinerede op ad en bygning, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik en bøde.
Kort efter sparkede han ud efter en forbipasserende og blev sigtet for endnu en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Da politiet endelig fik anholdt den 51-årige, opgav han et falsk navn og blev derfor også sigtet for overtrædelse af straffeloven for at udgive sig for at være en anden.
Da mandens rigtige navn blev politiet bekendt, fandt de ud af, at han i forvejen var efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han blev derfor sendt direkte tilbage til Sjælland til afsoning med fire ekstra sigtelser i rygsækken.
Det oplyser Patruljecenter Midt.
LÆS FLERE 112-HISTORIER HER