Odense Håndbold henter endnu en ny spiller
Den 23-årige venstrefløj skifter til sommer fra FC Midtjylland. Inden da lagde hun blandt andet vejen forbi Silkeborg-Voel KFUM og Randers FC. Her har hun imponeret så meget, at hun i 2016 var med omkring A-landsholdet til Golden League-turneringen.
”Freja Cohrt er en spændende og ikke mindst teknisk stærk fløjspiller. Hun er hurtig, snedig og så har hun talent. Samtidig har hun fået en vis erfaring fra klubhold og ikke mindst ungdomslandsholdene, erfaringer hun kan bruge her i klubben,” udtaler cheftræner, Jan Pytlick i en pressemeddelelse.
Cohrt startede håndboldkarrieren i Odense i OH77 for siden hen at rykke til HC Odense Talentcenter.
Odense Håndbold fortsætter altså den imponerende oprustning frem mod den kommende sæson, hvor Freja Cohrt bliver den sjette nye spiller fra sommer.
Udover Freja Cohrt, så har Odense Håndbold oprustet sig med Emily Stang Sando, Trine Østergaard, Kathrine Heindahl, Mette Tranborg, Stine Jørgensen og Mie Højlund.
(jdr)