Fortsæt til indhold

Nu skal de sønderjyske mænd også på barsel

TV-programmet 'Mænd på barsel' søger gode emner i det sønderjyske

Arkiv
pra

Tv-programmet ”Mænd på Barsel” drager i den nye sæson til Sønderjylland for at udfordre nybagte fædre til at tage barsel i to måneder.
Sidste år fulgte programmet fire nordjyske fædre i deres barsel, og nu er turen kommet til sønderjyderne.
”Vi danner en fædregruppe og sørger for, at I får nogle sjove og hyggelige stunder med hinanden og ikke mindst med jeres børn,” lyder opfordringen fra Mastiff, der står bag programmet.
Har du, din mand, eller nogen du kender lyst til at være med i programmet, så send en mail på barsel@mastifftv.dk .
Optagelserne finder sted i fra midten af maj til midten af juli.