Fortsæt til indhold

Venstre i Hvidovre har fået kvindelig spidskandidat

Ikke uventet blev Charlotte Munch ny spidskandidat

Arkiv
Arkiv

Med opbakningen til Charlotte Munch får Venstre utvivlsomt en kandidat der har store ambitioner for det nye Hvidovre med stort lokalkendskab. Hun har indtil nu har siddet i regionsbestyrelsen og lokalbestyrelsen for Venstre, er bl.a. medlem af i Lions i Hvidovre, hvor hun aktivt hjælper med de arrangementer som holdes henover året. Charlotte Munch har boet i Hvidovre i 25 år, og ved hvad der er nødvendigt for at Hvidovre kan udvikle sit potentiale som en attraktiv kommune for både kommende boligejere og virksomheder. Oven i det har Charlotte et stærkt socialt engagement, der bl.a. omfatter hendes medvirken i et hjemløseprojekt i Avedøre Kirke sidste år. - Jeg vil arbejde for et bedre velfærd for de samme penge. Jeg brænder meget for det socialpolitiske arbejde, og ved at man kan gøre meget mere for de samme penge, hvis man bare holder fokus på hvad det er man vil opnå. Jeg vil også sikre at vi kan skabe en bæredygtig vækst i kommunen ved, at gøre Hvidovre attraktiv for både erhverv og borgere, fortæller Charlotte Munch. Charlotte Munch bor i Risbjergkvarteret, og arbejder til dagligt som leder i en mindre virksomhed. Før det var Charlotte selvstændig i 20 år.

Et stærkt hold

Udover Charlotte Munch, har Venstre i Hvidovre en stærk opstillingsliste, der består af Torben Nowicki Rasmussen, Leon Tilgaard, Lise-Lotte Rasmussen, Anette Farnø Skourup, Jens E. Hummelmose og Susanne Rasmussen. Jørn Arne Nielsen blev valgt til at overtage Charlotte Munchs plads i regionsbestyrelsen. Jørn Arne Nielsen blev valgt til at overtage Charlotte Munchs plads i regionsbestyrelsen. Venstre i Hvidovre bebuder, at man vil præsentere partiets lokalpolitiske program for KV2017 i foråret 2017, hvor en mere fyldig beskrivelse af alle kandidater også følger.