Fortsæt til indhold

Tips og tricks til sunde vaner

Foredrag om sunde vaner samt årsmøde i Hjerteforeningen på torsdag den 9. februar

Arkiv
Arkiv

Nudging er design af adfærd, som kan påvirke vore handlinger i en ønsket retning. Foredraget handler om tips og tricks til mad og sundhed. Hvordan du kan bruge nudging på dig selv, så den sunde løsning bliver den nemme og oplagte løsning. Det bliver let, at leve sundt. Det handler om at indrette dine omgivelser efter nudging principper, så du “snacksikrer” dit hjem, din fritid og din arbejdsplads. Du får redskaber til, hvordan du spiser mindre portioner mad, uden at opdage det, og stadig være mæt. Du hører om, hvordan du kan spise sundere uden at lide afsavn, og hvordan du bremser sukkertrangen med nudging. Ved at anvende tips og tricks, såsom at vælge de rette tallerkener, stille frugten på det rigtige sted, og vælge slik i papir, bliver det meget lettere, at leve sundt. Lotte Juul Madsen er uddannet klinisk diætist og har desuden en uddannelse, som coach inden for kognitiv psykologi. Hun har 17 års erfaring med diætbehandling af overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme og en stor interesse for, hvordan man bryder med vaner. Hun arbejder til daglig i Hjerteforeningen, som klinisk diætist. Efter foredraget holdes årsmøde i Hjerteforeningens lokalafdeling for Hvidovre/Rødovre med beretning om afdelingens arbejde og planer for fremtiden. Alle er velkommen, - også til at stille op til bestyrelsen. Der serveres ost og rødvin.