Fortsæt til indhold

Sjove ”gamle” piger laver nyt show

Arkiv
ASH

Otte ”barske bedster" er klar til at levere et morsomt show med og om piger på over de 60. Det skriver Vejle Amatørscene i en pressemeddelelse.
"Med kapelmester Signy Jensen i spidsen serverer en lille flok amatørscenepiger et lille show om pensionistpiger i vore dag. Gennem en blandet buket bestående af viser, sange og sketchs vil publikum kunne grine og græde med kvinder i den alder."
Forestillingen går over scenen tre gange. Den spiller fredag d. 10. marts kl. 19.30, lørdag d. 11. marts kl. 19.30 og søndag d. 12. marts kl. 15.00.
Forestillingen byder på ”bedsternes” syn på: hukommelsessvigt, sex, stress, ældresagen, børnebørn, en-somhed og meget mere, og der spilles på Vejle Amatørscenes egen scene: Spinderigade 11 indgang D.
Billetter kan købes under www.spilleriet.dk og ved indgangen.