Glæde hos de Radikal over sejr i Vejle
Flere af skolerne i Vejle kommune har netop deltag i det landsdækkende Skolevalg 2017.
I Vejle endte skolevalget med en stor sejer til de Radikale, der vandt elevernes opbakning med hele 22,4 procent af stemmerne.
Skolevalget er de sidste tre uger løbet af stablen i hele Danmark med over 350 debatter, 670 deltagende skoler og mere end 63.000 elever.
Valget har til formål at øge det politiske arrangement i folkeskolen og skabe forståelse for de danske partier og de demokratiske principper.
En af de ungdomspolitikere, der deltog i skolevalget i Vejle, er den 21-årige Thomas Rohden, der er økonomi- og erhvervsordfører i Radikal Ungdom.
Han kan ikke få hænderne ned efter den store radikale skolevalgssejer i Vejle.
”Vi så hvordan Syddanmark og specielt Vejle stemte på Dansk Folkeparti til forrige folketingsvalg. Men skolevalget viste klart, at de unge har helt andre værdier og prioriteter. De unge tror ikke på et lukket Danmark, der står uden for den europæiske union. De unge tror ikke på udlændingestramninger og grænsekontrol. De unge tror derimod på, at Danmark skal være et internationalt orienteret land, der byder flygtninge velkommen og er med til at skab en bedre verden sammen med vores europæiske medborgere,” siger han i en pressemeddelelse.
Selvom Det Radikale Venstre kun fik 4 procent af stemmerne til sidste folketingsvalg i Vejle, er den ung radikale debattør ikke overrasket over, at billedet blandt de unge er et helt andet.
"Jeg rejser rundt i hele landet for at debattere politik og tale med unge mennesker. Og blandt ungdommen har tonen en helt anden lyd, end den der desværre ellers præger den offentlige debat. Ungdommen frygter ikke fremtiden, ungdommen har ambitioner for fremtiden."