Pårørende klager over bofællesskaberne
Hvidovre Kommune opfordrer til at politikerne drøfter en ny for bofællesskaberne
Derfor skal Social- og Sundhedsudvalget nu drøfte rammer og organiseringen af de tilbud, som der er i bofællesskaberne. Punktet var på dagsordenen, da udvalget mødtes onsdag aften. Borgere i bofællesskaberne har typisk betydeligt nedsat funktionsevne samt behov for støtte og social kontakt i et fælles nærmiljø.
Kritisk rapport
Det er imidlertid ikke første gang, at pårørende til beboere i bofællesskaberne klager. Problemerne i de kommunale bofælleskaber strækker sig nemlig år tilbage og kulminerede i 2013 med en analyse af konsulentfirmaet BDO, der udtalte mange og alvorlige kritikpunkter. I rapporten blev der f.eks. påpeget kritisable forhold, der blandt andet drejede sig om tilbudsstruktur, myndighedsfunktion, arbejdstilrettelæggelse, medarbejdernes faglighed samt gennemsigtighed i økonomien mv. På den baggrund blev der vedtaget en handleplan for bofællesskaberne og de forskellige problemstillinger har sidenhen været behandlet i især Social- og Sundhedsudvalget, men også i Kommunalbestyrelsen. Indsatsen har imidlertid ikke løst alle problemer i bofællesskaberne. - I de efterfølgende 3 år har forvaltningen arbejdet målrettet på at implementere handleplanens indsatsmål og skabe en hverdag for beboerne, som lever op til lovens krav om en helhedsorienteret indsats med afsæt i beboernes funktionsniveau og individuelle behov, lyder det i den sagsfremstilling, som Social- og Sundhedsudvalget fik fremlagt forud for deres møde.
Får ikke rette hjælp
Trods indsatsen er der, som ovenfor beskrevet, altså fortsat klager fra de pårørende. Klagerne handler især om, hvilken form for hjælp beboerne i bofællesskaberne kan få tilkendt. - Substansen i klagerne handler om, at beboerne ikke får dækket deres behov for kompenserende hjælp i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp, ligesom de pårørende oplever, at indsatsen hverken er sammenhængende, helhedsorienteret eller tilstrækkelig i forhold til fællesaktiviteter, lyder det i sagsfremstillingen. Med drøftelsen i Social- og Sundhedsudvalget lægges der således op til en strukturændring i bofællesskaberne. En sådan strukturændring vil blive fremlagt til vedtagelse af udvalget i april 2017.