Avedøre skal ikke kun være gode mod de gode modstandere
Forskellen mellem topniveau og bundniveau skal minimeres og løsningen ligger nok mest på det mentale plan
- Vi er ved at være fysisk og organisatorisk, hvor vi skal være, mente træner Uno Apold efter kampen. - Vi vidste, vi ikke skulle løbe om kap med Fredensborg, så der var fokus på forsvaret og arbejdet bag bolden. Fredensborg kunne ikke fange os i ubalance, fordi vi var gode i returløbenen og hele tiden bakkede hinanden op. Når vi havde bolden var vi tålmodige, kloge og gode til at spille bolden sikkert rundt. Helt fremme var Martin Nordentoft, Phillip Bo Henriksen samt Mikkel Bang gode til at holde i bolden, når den blev spillet op på dem, så den næste kæde kunne skyde frem og være med til at bygge op og komme til afslutninger.... - Et godt kollektiv mod en god modstander. Næste punkt på dagsordenener, at vi skal finde løsningen på, at forskellen mellem vores topniveau og bundniveau ikke er så stort. Vi spillede godt mod HIF og rædselsfuldt ugen efter mod Karlslunde. Nu var vi igen gode mod Fredensborg, og kunsten bliver så at vi er gode igen på søndag, hvor vi møder BSF i Skovlunde. Det er noget mentalt, som vi alle skal arbejde med. Det er vores udfordring i øjeblikket...ebo