Volleyspillere til landsmesterskaber
bs
I weekenden var fem ledere og 14 kids-og teen volleyspillere fra Lundtoft if gym. til DGI Landsmesterskaberne i Vejen Idrætscenter - og det med god succes.
Spillerne fordelte sig på fire hold og bedst gik det for Christoffer Kock, Pernille Blach Jensen og Bastian Kapela, der nu kan kalde sig DGI Landsmestre i teen 1.
Det blev til sølv til pigerne i teen 2 og bronze til det andet hold i teen 1. Endelig blev det til en andenplads til foreningens eneste kidshold i level 1.