Fortsæt til indhold

Politiet har modtaget flere henvendelser

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Politiet fortæller i dag, at man har modtaget flere henvendelser fra vidner efter røveriet i går mod Rema 1000 på Parkvej i Esbjerg.
"Vi har fået flere anmelderser fra vidner, som var til stede i området, da røveriet fandt sted," fortæller Peder Jessen, politikommissær hos lokalpolitiet i Esbjerg.
Vidnerne beskriver gerningsmanden som en mand på cirka 18 år, 170-180 cm, iført hue og mørkt tøj, og så havde manden enten en bluse eller et tørklæde for ansigtet.
Røveriet fandt sted i går aftes klokken 21.00, hvor gerningsmanden med en 30 centimeter lang kniv fik truet sig til et mindre kontantbeløb ved kassen.
Bagefter undløb gerningsmanden ad Norddalsvej mod nord.
"Vi er i gang med at samle de forskellige anmeldelser," fortsætter politikommissæren.
Har man oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på 114.