Mette Frederiksen lagde vejen forbi
Forleden var Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen på besøg i Esbjerg, og et af de emner, som hun drøftede med den lokale folketingskandidat for Socialdemokraterne, Anders Kronborg, var behovet for en ny nordsøaftale.
"Det er rigtig godt, at Socialdemokratiets partiformand besøgte Esbjerg. Mette Frederiksen kunne således ved selvsyn se Esbjergs skyline med ben fra de mange olierigge. Det er et tydeligt billede på oliekrisen, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at Mette Frederiksen og jeg havde en god drøftelse af udfordringerne i Nordsøen og betydningen for Esbjerg og de mange arbejdspladser der står på spil," siger Anders Kronborg, som er socialdemokratisk folketingskandidat i Esbjerg og på Fanø.
"Forhåbentlig kommer der en bomstærk nordsøaftale i hus, for der er ikke bare tale om, at mange tusinde arbejdspladser står på spil, men det gælder altså også forsyningssikkerheden, så Danmark ikke er nødt til at se mere til udlandet og fremmede magter, når det handler om olie og gas i fremtiden," siger Anders Kronborg.
Besøget som førte Mette Frederiksen til Fanø, hvor Johan Brink Jensen, socialdemokratisk spidskandidat til kommunalvalget i 2017, viste øen frem.
Mette Frederiksen besøgte blandt andet Sønderho, hvor hun så nærmere på planerne for igen at kunne sejle til den gamme Sønderho Havn.