Anlæggelse af nyt fortov og cykelsti på Skamlingsvejen vil påvirke trafikken
Arkiv
De kommende uger bliver der lagt nyt fortov på den nordlige side af Skamlingsvejen på strækningen fra Marinaen til Østerbrogade i Kolding. Samtidig renoveres cykelstien. Vejarbejdet vil påvirke trafikken, men primært i tidsrummet kl. 8.30-15.00 på hverdage.
”Projektet gik i gang i går mandag og vil strække sig frem til begyndelsen af maj måned. Vi forsøger naturligvis at minimere generne for trafikanterne mest muligt, men i perioder kommer trafikken til at glide lidt langsommere,” oplyser fagansvarlig Kim Bauenhøj Jensen fra Vej og Park i en pressemeddelelse.
Både fortov og cykelsti på den 900 meter lange strækning er i dårlig stand. Derfor lægges der nu et helt nyt fortov og nye kantsten, mens cykelstien får ny belægning.