Kvinde fik stjålet pung i supermarked
Arkiv
Torsdag den 2. marts kl. 11.20 fik en 65-årig kvinde stjålet sin pung fra sin taske, da hun var ude at handle i et supermarked på Strandmarksvej.
Kvinden havde netop handlet i butikkens kioskafdeling, men da hun kort tid efter skulle betale for sine andre varer, opdagede hun, at hun ikke længere havde sin pung.
Kvindens bank kunne efterfølgende oplyse, at hendes dankort var blevet misbrudt flere steder, ligesom der var hævet et større kontantbeløb fra kortet.
Undgå tyveri
- Gem pung og nøgler i en lukket lomme (ikke i baglommen og ikke i rygsæklomme)
- Brug evt. en pengekat eller et pengebælte under overtøjet
- Gå med tasken på armen i stedet for i hånden – og sæt den ikke fra dig
- Tag et net eller en plasticpose med på indkøb i stedet for tasken
- Undgå store pengebeløb i din taske. Brug hævekort
- Tag kun de hævekort med, som du skal bruge
- Hold hånden for, når du indtaster din kode til dankort. Tyvene prøver at lure din kode af for at stjæle din pung bagefter