Landsforræder eller ej?
Arkiv
Mød forfatter Birgithe Kosovic på Kolding Bibliotek mandag den 20. marts kl. 19.00 og bliv klogere på Erik Scavenius, der var udenrigsminister og senere statsminister under besættelsen.
Han blev især kendt for sin samarbejdspolitik med tyskerne, men var han Danmarkshistoriens største landsforræder?
Birgithe Kosovic's nye roman, ”Den inderste fare”, portrætterer Erik Scavenius og stiller spørgsmålstegn ved hans eftermæle.
Foredraget, der er arrangeret af Litteratur6000, henvender sig både til litterært og historisk interesserede. Arrangementet er støttet af den tidligere bogcafe i Kolding, Baronessen & CO.