Ung byrådspolitiker er død
Tommy Menzer Prokopek er død
Politikeren Tommy Menzer Prokopek er død, 35 år gammel.
"Vi har i dag modtaget den frygtelige meddelelse, at byrådsmedlem Tommy Menzer Prokopek er død i nat. Jeg vil gerne udtrykke min og byrådets dybeste medfølelse," siger borgmester Erik Lauritzen i en udtalelse og fortsætter: "Det er en tragedie der har ramt familien, hvor Tommy efterlader sig Henriette og to små børn. Vore tanker går til dem og hele familien. Vennerne –og dem er der mange af- står tilbage med et stort savn. I Sønderborg byråd har vi mistet en kammerat og en værdsat kollega, som i en ung alder tog på sig, at yde en indsats -også politisk- for fællesskabet." Tommy Menzer Prokopek sad i Sønderborg Byråd, hvor han repræsenterede Socialdemokraterne. Han var bl.a. medlem af kultur- og fritidsudvalget i kommunen samt bestyrelsen for Sønderborg Forsyning Holding A/S. Tommy Prokopek var søn af tidligere borgmester og nuværende byrådsmedlem, Jan Prokopek Jensen.