Børn i Bolderslev lærer om førstehjælp
Arkiv
I Bolderslev Børnehus er de kommende skolebørn i gruppen Græshopperne i fuld gang med deres årlige 112 projekt. Her er der særlig fokus på at turde stå frem og sige noget i rundkreds, at bidrage til fællesskabet,at hjælpe hinanden, samarbejde, og vise hensyn.
I forløbet lærer børnene blandt andet at yde førstehjælp, ringe 112, være en god kammerat og passe på hinanden.
De lærer, hvordan ild bliver til, slukning af ild, brandøvelse, røg øvelser, hvad brænder mest, hvad gør man hvis man brænder sig.
Alt dette læres gennem rollespil, brandøvelser, brandslukning, leg, snakke til rundkreds, besøg af politiet og til sidst tager børnene ud og besøger sygehuset.