Fortsæt til indhold

Verdens største five-a-side turnering kommer til Odense

Bag turneringen står den brasilianske fodboldstjerne Neymar Jr, der tilk daglig spiller for FC Barcelona

Arkiv
Arkiv

Verdens største five-a-side turnering, Neymar Jr's Five, kommer til Odense 1. april.
Den første kvalifikationsrunde spilles i Odense fra kl. 10-18. Hver kamp varer 10 min - eller indtil et af holdene ikke har flere spillere på banen. To hold fra hver kvalifikationsrunde går videre til den danske finale i København – og har således muligheden for at kvalificere sig til internationale finale i Brasilien.
Det er første gang Neymar Jr's Five rammer Danmark, og bag turneringen står den brasilianske fodboldspiller Neymar Jr, der spiller for FC Barcelona. Inspirationen til projektet kommer fra den gadebold, som Neymar Jr selv er vokset op med i Brasiliens gader.
I 2017 rammer turneringen 53 lande herunder Danmark med kvalifikationer i Odense, Aalborg og København og en dansk finale i København. Det danske vinderhold skal spille til den internationale finale i Brasilien i juli – på Neymar Jr's egen bane på Instituto Projeto Neymar Jr.
OB-spiller Jeppe Tverskov siger om turneringen:
”Formatet Neymar Jr's Five er sjovt, hurtigt og teknisk. Man spiller fem mod fem. Når dit hold scorer mister modstanderen en spiller. En fed måde at hænge med dine bedste venner på," siger han i en pressemeddelelse.
I 2016 havde ”Neymar Jr's Five” mere end 10.000 hold og 65.000 deltagere fra 47 lande verden over.
(emhe)