Fortsæt til indhold

`Foredrag om Dansk Vestindien – det solgte paradis

Arkiv
Arkiv

Journalist Niels-Henrik Jensen holder foredrag på Kolding Bibliotek 29. marts 2017. Emnet er Dansk Vestindien, som Danmark for 100 år siden solgte til USA. 31. marts 1917 skete den officielle overdragelse til USA.
Niels-Henrik Jensen har flere gange besøgt Dansk Vestindien. På øerne er den danske fortid tydelig. Danske gadeskilte, telefonbøger med danske navne og kongelige monogrammer på fortidens officielle bygninger bidrager til at gøre den danske fortid tydelig. Niels-Henrik Jensen dykker ned i historien og fortæller i ord og billeder om plantageejernes rigdomme, frigivelsen af slaverne, romproduktionen og de vidunderlige strande med koralsand, der er blandt verdens bedste.
Niels-Henrik Jensen er bosiddende i Kolding og har besøgt øerne flere gange. Han er bl.a. rejsejournalist og har skrevet mange artikler og holdt mange foredrag om sine rejser.
Foredraget starter kl. 19 onsdag 29. marts. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside og på biblioteket og koster 50 kr.