Fortsæt til indhold

Mangel på togbillet udviklede sig dramatisk

En person uden togbillet nægtede torsdag eftermiddag at give sine oplysninger til DSB-personalet

Arkiv
Arkiv

Det betaler sig ikke at snyde sig til en gratis tur med DSB. Det måtte en person på Odense Banegårdscenter torsdag aften klokken 17.33 erkende, da vedkommende ikke havde en togbillet og blev opdaget af togets personale. Efter det mislykkede forsøg på gratis transport nægtede personen at give sine personlige oplysninger til togføreren. I stedet forsøgte vedkommende at stige af toget, men blev tilbageholdt. Tilbageholdelsen forløb dog ikke uden problemer og den sigtede valgte at skubbe til den ene togfører, hvilket førte til tumult. Til sidst måtte togets personale holde personen fast nede på gulvet.

Døgnet i øvrigt

Hærværk
Fyns Politi blev torsdag aften klokken 17.45 kaldt ud til Egeparken i Odense NØ. Efter at have håndteret deres opgave i området, måtte de erkende, at en person samtidig havde brugt en sten til at knuse en rude i patruljevognen.
(snj)