Fortsæt til indhold

Birgit Ørum modtager Luchts Legat

Arkiv
Peter Friis Autzen

Birgit Ørum fra Skærbæk modtog mandag Luchts Legat på 30.000 kroner.
Luchts Legat uddeles hvert år for at hædre agt- og prisværdige mennesker fra Taulov Sogn.
“Du har gennem de sidste 22 år drevet den frivillige cafe i Skærbæk, hvor ældre mødes til samvær og forskellige foredrag. Du har i 15 år stået for Røde Kors’ telefonkæde. Du har været med i Taulov Genbrug siden det startede i 2004. Der er ikke mange, som har ydet så stor en indsats for lokalsamfundet gennem så lang tid,” lød det blandt meget andet i begrundelsen for legatet, som bestyrelsesmedlem Pernelle Jensen uddelte på Kryb-I-Ly Kro .
Birgit Ørum har også stået for rejser for områdets ældre.