Bil brød i brand
En bil brød søndag i brand i Egeparken i Odense NØ
Søndag 26/3 blev Fyns Politi kontaktet to gange i forbindelse med brand. Første gang var klokken 00.37, hvor en bil var gået i brand på parkeringspladsen i Egeparken ud for nummer 148 i Odense NØ. Ved ankomst konstaterede politiet, at branden formentlig var startet i bilens kabine. Klokken 16.41 samme dag måtte Fyns Politi rykke ud til en ny brand. Denne gang på Middelfartvej Odense V. Her var en ukrudtbrænder ikke blevet slukket ordentligt efter brug. Det resulterede i, at skuret gik i brand.
Døgnet i øvrigt
Sværdtyv
En beboer på Solbakken i Odense S fik sig en kedelig overraskelse fredag eftermiddag, da vedkommende kom hjem klokken 16.53. Huset havde været udsat for indbrud, hvor døren var brudt op. Om tyvene havde en kærlighed til det gamle middelalder skal være usagt, men det eneste som var blevet stjålet var et næsetungt middelaldersværd af mærket Falchuun med lidt rust på klingen og slidt læder på håndtaget.
Færdselsuheld
Mandag fik Fyns Politi to anmeldelse om færdselsuheld. I krydset Ove Gjeddes Vej/Olfert Fischers vej blev en motorcyklist overrasket af en venstresvingende bil. Motorcyklisten fik undveget, men mistede herredømmet over sin cykel og væltede.
En halv time senere blev en person påkørt på Nyborgvej af en sort Audi med udenlandsk fører. Bilen kørte fra stedet uden at videregive sine oplysninger.