Fortsæt til indhold

Forårskoncert til fordel for til Sct Georgs Gilderne

Arkiv
Arkiv

Sct. Georgs Gilderne i Kolding arrangerer onsdag den 5. april en stor forårskoncert i Brændkjærkirken i Kolding.
De medvirkende er trioen Corde de Gioia, som er et ensemble for historiske koncerter. Navnet er italiensk for "strenge af kærlighed", og består af sopran Maria Johannsen og døtrene Anna og Giuly. De gør meget mere end bare at spille musikken - de søger at formidle stemningen fra en tidsperiode med musik, sang, opera, kostumer, lyrik, formidling og underholdende indslag. De spiller klassiske og populære forårsmelodier med violin, cello og klaver.
Sopran Maria Johannsen og hendes 2 døtre optræder i perioder op til to gange om ugen eller mere over det meste af Danmark og i udlandet. De har flere gange spillet i Bath/England. De har et fast samarbejde med Museum Sønderjylland, Koldinghus, Foreningen af kunstnere ved Hospice og løser opgaver for Inspiring Denmark.
Corde di gioia har blandt andet medvirket ved Århundredets Festival i Aarhus, Sønderborgs store 1864-fejring, Art Festivalen i Kerteminde og spiller desuden ofte ved Koldinghus' store Gallamiddage.
Desuden medvirker Kolding Mandskor med de kendte og velklingende stemmer.
Kolding Mandskor har en lang og flot historie bag sig. Koret blev på en stiftende generalforsamlingen, dannet den 18. september 1928. 40 sangere var mødt op og klar til at tage fat. Igennem de mange år, hvor koret har været aktiv, har der været mange koncerter og optræden rundt i hele Danmark. Koret har som en fast del af programmet rejst rundt i Europa for at optræde og besøge store kor i landene.
De medvirkende vil spille både hver for sig og sammen.
Tag familie, venner, bekendte og naboer med til en festlig aften i Brændkjærkirken.